"Smagen af Fugl" på Euromans liste over

 

de bedste romanudgivelser i 2017

 

Fredag den 13.november landede "Smagen af Fugl" på Euromans hjemmeside på en liste over de bedste romanudgivelser i 2017. Forfatter og journalist Jens Vilstrup skrev:

”Selvom de etablerede forlag står bag langt størstedelen af gode danske bogdebutanter, er der bestemt også guld at finde i den stadigt større gruppe af selvudgivende danske forfattere. I marts udkom Pia Ravn Jensen med ”Smagen af Fugl”, der er en scenisk fortælling om en ung kvindes barndom og tidlige ungdom i 70’erne og 80’erne.

 

Barndomsscenerne er rå, sjove og rørende, og replikkerne – både mellem børnene og pigen og hendes frisørmor – sidder lige i tidsskabet og er så skarpt skrevet, at det er som at være der selv” 

 

Bognørden.dk tirsdag den 13.februar 2018;

En sjælden gang støder jeg på en ny forfatter, som skriver så fængslende og medrivende, at det at læse bogen til ende, gør en lille smule ondt. Pia Ravn Jensens debutroman Smagen af fugl er én af disse sjældenheder.

 

Marie er vokset op med sin alkoholiserede og egocentriske mor Mona. Der har ingen kærlighed været i det lille hjem, og Marie måtte meget tidligt lære at klare sig selv. En ensomhed så stor, at det ikke burde være tilladt for et barn at vokse op på den måde. Havde det ikke været for vennen Tobias og veninden Laura, var det endt galt allerede dengang.

 

Året er nu 1990. Den 26-årige Marie befinder sig i sin lejlighed på Nørrebro med et nyfødt barn, der ikke er hendes. Der er blod på barnets tøj, og da politiet pludseligt banker på døren, tager hun flugten. For der er ingen logik i Maries tankegang. Et liv fyldt med forsømmelse og misrøgt, har for altid ændret hendes forestilling om hvad, der er normalt.

 

Bogen veksler mellem datid og nutid. Maries barndom, ungdom og nutid i én stor pærevælling. Det kan godt virke en smule forvirrende til tider, men det er også én af de ting, jeg fandt fascinerende ved Pia Ravn Jensens skrivestil. Trådene mellem barndommen og voksenlivet. Hvordan et svigt så stort, at man næppe kan forestille sig det, farver et menneske for bestandigt. Gå ikke glip af denne bog.

 

 

Vanløse Bladet  tirsdag den 24. oktober 2017

af Jan Diament

 

"Det er gribende, det er flot sprog og fine skift fra barn til voksen ... Meget gennemarbejdet, hjertelig tillykke"

 

Lise Høg, forfatter

 

 

Brønshøj-HusumAvis tirsdag den 9.maj 2017

af Dorthe Brandborg

Foto: Kaj Bonne

 

 

Vanløse Bladet  tirsdag den 25. april 2017

af Jan Diament

 

nordvestnyt  onsdag den 19.april 2017

af Eva Lyng Johansen

foto: Thomas Olsen

 

 

 

 

Kontakt

 

email: piaravnjensen@yahoo.dk

 

mobil: 4182 1622