Forfatteren fortæller:

 På skrift kommer mit liv let til at fremstå som en lang sygdomshistorie - sådan oplever jeg det faktisk ikke selv, men hvis jeg undlod at fortælle om det, så ville der opstå store "hemmelighedsfulde huller", der utvivlsomt kunne spindes og spilles på, men det har jeg egentlig hverken behov for eller lyst til, så her kommer nogle nedslag fra mit 53 år lange liv.

Jeg er født i 1964 i København, voksede op i Tingbjerg, Fløng og Tåstrup med mine forældre  og to yngre brødre.

Da jeg var fire år fik jeg konstateret insulinkrævende diabetes, hvilket førte til en del indlæggelser i løbet af barndommen.

Jeg var stærkt knyttet til min far, der desværre var alkoholiker. Da jeg var ti år, opsøgte jeg Blå Kors i håbet om, at de kunne fortælle mig, hvordan jeg kunne hjælpe ham.

Med årene fik min fars mange svigt og brudte løfter håbet til at svinde. Jeg indså nok i mit hoved, at jeg ikke kunne hjælpe ham, men mit dybtfølte ønske om, at han holdt op med at drikke slap jeg først da han døde som 61 årig - muligvis som følge af een sidste massiv druktur.

Efter studentereksamen blev jeg indlagt på Rigshospitalet til behandling af spiseforstyrrelser - efter 1½ års indlæggelse og mange timer hos psykologen, lod jeg mig modvilligt udskrive og tog på et fire måneders ophold på Holbæk kunsthøjskole.

Modløs og rodløs besluttede jeg mig for at blive miljøtekniker og begyndte derfor på en laborantuddannelse i 1987. Året efter fik jeg de første tegn på diabetiske øjenforandringer.  I sorg over min onkels selvmord og min angst for at miste synet, blev jeg påny indlagt på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Det næste års tid udviklede jeg flere reaktive psykoser og pendlede mellem psykiatrisk afdeling og øjenkirurgisk afdeling. Samtidig med, at jeg var indlagt fik jeg afsluttet laborantuddannelsen og påbegyndte herefter et kursus for senblinde på blindeinstituttet i Hellerup, hvor jeg også mødte min første mand. Trods adskillige øjenoperationer gik det hurtigt ned ad bakke med synet og forløbet "kulminerede", da jeg som 26-årig fik fjernet det ene øje og fik hjertestop under operationen. Dette kontroltab blev den udløsende faktor for et kvantespring i min  personlige udvikling; jeg vidste at fra nu af var mit selvskadende adfærdsmønster et overstået kapitel, og jeg oplevede for alvor hvordan det føltes, at have mod på livet.

I 1993 tog jeg springet fra Nørrebro og flyttede sammen med min blinde kæreste på hans kvæggård i Sønderjylland. Tre år senere flyttede vi til Sjælland, hvor vi købte en gård nær Tissø.

Jeg deltog ikke i den daglige drift af gården og fandt mig aldrig helt til rette med livet på landet,

I 2000 blev vi skilt og jeg flyttede til Vanløse og 1½ år senere mødte jeg min nuværende mand, Jan.

Efter et alvorligt insulinchok tog jeg på et fire måneder langt yoga og meditationskursus i Rørvig. Jeg besluttede at stoppe med mine danskstudier og fandt endelig min rette hylde, da jeg i 2002 begyndte som frivillig underviser i dansk på et integrationsprojekt på Bispebjerg. Udover den glæde og de udfordringer undervisningen gav mig, så blev undervisningen, kursisterne og kollegaerne også nogle af de faste holdepunkter,

da jeg i løbet af de næste tolv år mistede begge mine forældre, blev ramt af min lille nevøs livstruende sygdom og min mands hjertestop.

 

 

spørgsmål og svar

Hvilke bøger læser du?

Jeg læser skønlitteratur af såvel nyere som ældre dato og meget gerne af danske forfattere, fordi dansk er det sprog jeg er mest fortrolig med, og for mig er sproget mindst lige så vigtigt som handlingen. Blandt de seneste bøger jeg har læst:

Fru Marie Grubbe af J.P Jakobsen

Dyrets år af Lone Hørslev

Slavernes kyst, Slavernes skibe og Slavernes øer: Trilogi af Thorkild Hansen

Brun mands byrde af Hassan Preisler

Det gamle testamente

Det nye testamente

 

Hvilke bøger har gjort særligt indtryk?

Heldigvis findes der mange gode bøger; nogle af dem jeg husker er:

Bavian af Naja Marie Aidt

Krat af Christian Jungersen

Min kamp af Karl Ove Knausgård

Drageløberen af Khaled Hosseini

Og så har jeg lige læst tre bøger af Dorte Nors og her følte jeg mig i usædvanligt godt selskab! romanerne : Mina mangler et øvelokale og Spejl, skulder, blink slugte jeg og novellesamlingen Kantslag læste jeg to gange i træk.

 

Hvilken forfatter kan du bedst lide?

Jeg er ret vild med Helle Helle, så hvis jeg hører at hun har udgivet noget nyt, så håber jeg at det bliver indlæst som lydbog, så jeg også kan læse det.

 

Hvorfor skrev du selv en roman?

Glæden over en "god bog", interessen for sproget, dets muligheder og begrænsninger, samt min utrættelige kredsen om menneskesindet og forholdet mellem mennesker, kunne jeg alt sammen kombinere i et romanprojekt.

 

Er der flere bøger på vej?

Jeg skriver på en ny roman.

 

 

 

 

Kontakt

 

email: piaravnjensen@yahoo.dk

 

mobil: 4182 1622